AntocyAme

AntocyÂme er et nyt domaine med 3 vine på bagen. Det er nogle nye venner, jeg har fået, og jeg er helt glad. Muriel og Benjamin - Mu & Ben - er søde, dygtige og med hjertet på helt rette sted. 

De har købt ca 6 hektar vinmarker i den lille landsby La Salvetat-Belmontet, som ligger lidt nord for Toulouse.

De arbejder biodynamisk men "uden den kommercielle side", som Mu fortalte mig. Jeg tror, at det hun mener, er, at en del vinproducenter efter hendes mening er begyndt at bruge det biodymaniske som et trademark i sig selv, uden nødvendigvis at skele så meget til kvaliteten af, hvad man så laver under dette mærke. 

Men her er der absolut ikke noget i vejen med kvaliteten. 

Vinene spænder fra saftige hvide på Sauvignon Blanc og lette Syrah-baserede røde, som drikkes som apéritif, til de mere fyldige Tannat-baserede vine med masser af tanniner, og endda nogle gange med super velinkorporeret fad. 

Skønt!

Beklager, ingen produkter matcher din søgning

Søg