Leje af butik

Har du brug for at holde møder med eksterne kunder men savner rammer, hvor I kan have det for jer selv?

Laver du interne workshops i virksomheden og ønsker ikke at blive forstyrret af kalenderrod ifm kollegers booking af mødelokaler mv? 

Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående og lignende problemstillinger, har jeg et løsningsforslag til dig.

Jeg har nemlig et pragtfuldt langbord, hvor der kan sidde 16 mennesker og generelt en butik med en skøn rustik stemning. 

Samtidig har jeg nogle åbningstider, som åbner muligheder for at andre kan benytte mine lokaler i dagtimerne. Jeg holder nemlig helt lukket i vinhandelen både mandag og tirsdag. Og onsdag-fredag åbner jeg først i tidsrummet 16-20. 

Det levner masser af mulighed for, at du kan benytte mine rammer til lige præcis det formål, du har brug for. Lokalerne kan lejes kl 8-20 mandag og tirsdag og kl 8-16 onsdag, torsdag og fredag. Butikken ligger 5 minutters gang fra offentlig transport (bus 5c) og med god offentlig parkering.  

Jeg tilbyder langbord & bænke til max 16 personer, gratis wifi, hyggelig uformel stemning og selvfølgelig adgang til toilet. Derudover kaffe og vand ad libitum og frugt om formiddagen. Mulighed for tilkøb af morgenmad og frokost (aftales individuelt). Du må også medbringe egen forplejning.

Pris 3600 kr ex moms pr dag (uanset ugedag), inklusiv 1 person til at servicere jer.

Skriv til mig på jon@ogvinbonden.dk eller ring på 28578548 for at høre nærmere og booke dato. 

Søg