Vinbonden & vingården

Hvem er Vinbonden?
Jeg hedder Jon-Frederik Capoul – et navn, som afslører mine halvt danske, halvt franske rødder. Som søn af en vinbonde fra Udkantsbordeaux har jeg vin i blodet og terroir under neglene. Min viden bruger jeg til at præsentere mine danske kunder for udvalgte naturvine, fremstillet af mig selv og af andre mindre producenter fra bl.a. Frankrig, Italien og Tyskland, som jeg kan stå 100 % inde for.

Vinene kan du købe i webshoppen samt i min fysiske butik i København NV, hvor jeg også afholder vinsmagning i hyggelige omgivelser. Men Vinbonden er meget mere end (endnu) en flaskeforhandler...



Historien bag min vingård
Le Raït er en lille landsby cirka 100 km øst for Bordeaux by. Det er her, min familie-vingård ligger.

Min oldefar købte stedet ca. år 1900 for ingen penge. Han havde flere forskellige afgrøder og holdt dyr. Og lavede vin til husbehov. Navnet Raït stammer fra den arabiske invasion af Spanien og Sydfrankrig engang omkring år 700 og kommer angiveligt af det old-arabiske ord raïs, som skulle betyde noget i retning af landsbyens chef. Jeg har aldrig mødt min oldefar, men han skulle efter sigende have været en ret barsk mand, knojern i køkkenskuffe og altid klar til at slås med katolikkerne (vi er protestanter). Senere blev både hans søn og barnebarn, altså min far, borgmester i kommunen i løbet af hver sin menneskealder. Ord passer på forskellige måder på forskellige tidspunkter. Sådan er der så meget. 

Ren vin uden tilsætningsstoffer 
Rent praktisk betyder det her med det økologiske ikke kun fraværet af fx pesticider, kunstgødning og ukrudtsmidler. Det betyder også, at vi arbejder meget manuelt og med stor opmærksomhed i alle processer.

Når du ikke bruger kemiske hjælpemidler i hverken markarbejde eller vinificering, er du nødt til - måske med større opmærksom end konventionelle producenter - at følge udviklingen, fra stok og jord til most og vin.

Den opmærksomhed gør, at vi kan høste sund frugt alle år. Samtidig kan vi lave vine, som er lette i alkohol og tannin og samtidig lette at forholde sig til rent smagsmæssigt.

Vores vine er resultatet af mit og vores ansattes arbejde i vinmarken. I selve vineriet er der en masse praktisk arbejde i at gære, lagre og passe mosten, indtil den bliver til den vin. Vores filosofi er den, at vi bør gribe så lidt ind som overhovedet muligt. Det vil sige, at vi fx ikke justerer for syre, sukker og garvesyre. 

Vingårdens druer
Vores rødvine udgøres hovedsagligt af Merlot (95 %) samt Cabernet Sauvignon og Cabernet Franc og Malbec for resten. Vores hvidvin er 50 % Sauvignon Blanc, 25 % Semillon og 25 % Muscadelle. For både rød og hvid gør det sig gældende, at alle vores cuves (tanke) gærer og lagrer separat og derfor kan variere nogle grader i fx smagsudtryk og aroma. Vi tilstræber ofte at hælde flere cuves på flaske sammen, så smagsudtrykket udjævnes fx mellem to cuves. Men vi finder også en vis charme i forskelligheden. 

Naturvin er ren vin
Vi tilføjer kun sulfitter i begrænset mængde (nørd fakta: <40 mg/l), ligesom vi udelukkende bruger naturligt forekommende gær og ikke lagrer på nye egetræsfade eller filtrerer særlig hårdt. Det giver det fællestræk for alle vores cuves, både hvid og rød samt og mousserende, at de er frugtige og lette at drikke.

Vores rødvine indeholder ikke store mængder garvesyre og bør derfor drikkes i løbet af 4-5 år. De kan sagtens gemmes længere, men udtrykker sig bedst og er mest saftige som unge vine. Det gør dem ideelle som ledsagere til bistrokøkkenet, hvor det hele også gerne må være lidt simpelt på den gode måde. 

Simplicitet er et nøgleord. Som udgangspunkt sælger vi derfor altid den nyest tilgængelige årgang.  

Udover rød og hvid laver vi begrænsede mængder bobler, skiftevis hvid og rosé fra år til år. Det er præcis samme druesammensætning som vores hvidvin henholdsvis vores rødvin. For vores mousserende rosé gælder det bare, at mosten har ligget kun ganske kort tid med skaller (8-10 timer) for at få sin fine farve, hvor rødvinen typisk ligger 2-3 uger med skaller og kerner.