Flaskepost 6 flasker

1.000,00 kr

Jeg laver og importerer selv en masse dejlige vine. Disse udgør ca halvdelen af det samlede udbud på hylderne i min skønne vinbutik Vinbonden i Kbh Nv. Derudover har jeg 2-3 gode venner, som importerer vin og som jeg køber af. Både fordi jeg rigtig godt kan lide de ting, de tager til Danmark. Og samtidig fordi jeg gerne vil have et lidt større udvalg på hylderne, end jeg kan udelukkende med egen produktion og import.

Derfor skifter mit udvalg ofte og afhænger også af, hvad både de og jeg har hjemme. Og ikke mindst hvad jeg selv laver af nye vine hvert år. Det vil jeg gerne give dig mulighed for at opleve - hjemme hos dig selv. Det kan især være rart, hvis du ikke lige har mulighed for at besøge butikken. Men samtidig kan du faktisk også spare en del på det. 

Du kan både vælge at lave et engangskøb, hvilket altså svarer til at komme ned i forretningen og købe 6 flasker inklusiv en fin rabat på dagen. Eller også kan du vælge at købe abonnement og fast månedlig betaling og levering af 6 flasker. Her får du ekstra 10% i rabat oven i hatten. Og så har du efterhånden sparet op mod 20% afhængig af, hvilke flasker der kommer i kassen den måned. 

Når du køber abonnement på flaskeposten giver du nemlig mig mandat til hver måned at udvælge 6 flasker, som jeg selv er vild med. Men jeg lover dig, at det bliver gode flasker :-) Jeg pakker flaskerne og sender hjem til dig. Du betaler månedligt ifm leverancen og sparer altså mellem 10-20% på priserne i forhold til, hvad vinene koster på hylderne. Hvis du er helt ustoppelig, kan du også vælge at få levereret vin hver 2. uge. Under alle omstændigheder skal du huske at klikke af om du vil have levering hver 2. eller hver 4. uge.

Hvis du får en vin, du ikke kan lide, er du meget velkommen til at komme ned i butikken og få en bytter efter eget valg. Og hvis du har et specifikt ønske, så råb endelig op, så jeg kan give dig den flaske med. Og du kan selvfølgelig til enhver tid sige dit abonnement op igen. Men det er jeg nu ret sikker på, at du ikke har lyst til. Jeg gør mig nemlig umage med at udvælge vinene. Og hvis du alligevel nyder 6 flasker naturlig vin om måneden, hvorfor så ikke...? 

Søg