Lassolle RougÉ d'Amphore 2016

150,00 kr
Denne vare er ikke tilgængelig

Vinbonde

Lassolle, Stéphanie Roussel

Geografi

Marmande

Druer

Abouriou

Årgang

2014

Farve

Rød(?)

Alkohol

13%

Certificering

Ingen certificering men alt arbejde foregår biodynamisk, naturligt og uden tilsætningsstoffer.

Beskrivelse

Rougé er en virkelig sjov vin. Du skal lægge mærke til en lille bitte sproglig detalje i navnet. Det gør hele forskellen. Den hedder nemlig ikke rouge, men rougÉ. Altså med accent over e'et. Og det er den accent, der gør hele forskellen. Vinen er nemlig ikke klassisk rød, og den er heller ikke rosé. Den er rødLIG - rougé. Rougé er lavet på en druesort, som er næsten uden garvesyre, fordi den har en ret tynd skal. Derfor er der heller ikke særlig meget farve i vinen. Den er helt lys og sart, stort set som en rosé.

Det vil sige, at du teoretisk har at gøre med en rødvin. Druesorten bruges også i andre rødvine, og vinen er i det hele taget lavet som en rødvin. Men den ser ud som en rosé, og du skal også behandle den som sådan. Det betyder, at den skal serveres fra køleskab. Men så tør jeg også godt lægge hovedet på blokken og sige, at du ikke skal kæmpe særlig indædt for at få bugt med flasken. 

Til min store fortrydelse har jeg kun ganske få flasker tilbage, og Stépanie har heller ikke selv mere tilbage. 

Smag

Aromatisk skal du tænke hindbær, skovjordbær, stikkelsbær. På fransk hedder det glouglou. På dansk ville vi sige saftig. Sådan mundvandsdrivende saftig. Og rigtig meget af det. Hvis du insisterer på at spise noget til og ikke bare nyde den alene, så ville jeg spise lette retter. Måske salater eller skaldyr. Fx ville skaldyr med en fed aïoli til være helt genialt. En lethed kombineret med fedmen fra mayonnaisen ville være et virkelig godt match til denne syreholdige vin.

Søg